SHOTOKAN CUP 

45. års  Karatestævne

Japan Karate Association, Danmark (JKA DANMARK) afholder for 45. gang i træk Shotokan Cup – lørdag den 27. oktober 2012.

Shotokan Cup er Danmarks ældste og mest traditionsrige karatestævne som blev stiftet af chefinstruktør for JKA DANMARK Bura sensei 7. dan JKA og har over 50 års erfaring og er ansvarlig for at Shotokan Cup kan  byde på de altid intense kampe og karateopvisninger af høj kvalitet.

Stævnet indledes med edsaflæggelse af sidste års vinder af disciplinen kumite (fri kamp) for herrer – Jacob Nissen. Edsaflæggelsen foretages traditionen tro på japansk på vegne af samtlige deltagere med håbet om, at stævnet afvikles efter sand karateånd og fair play.

Danmarks dygtigste karatekæmpere vil denne dag være samlet for at kæmpe om den eftertragtede ære som vinder af Shotokan Cup 2012.

I år vil vi blive beæret af den Japanske ambassadør i Danmark  Hr. Toshio Sano som vil overvære Shotokan Cup. Udover vindertrofæet byder Shotokan Cup på gaver sponsoreret af japanske virksomheder i Danmark – blandt andet en speciel fane fra Japan Air Lines og flybilletter fra Net Travel Service. Netop det tætte venskab mellem Japan Karate Associations repræsentation i Danmark og herboende japanere gør Shotokan Cup til såvel en kulturel oplevelse, som en stor idrætsbegivenhed.

Ved Shotokan Cup kæmpes der efter det samme regelsæt, som blev anvendt ved verdens første karatemesterskab afholdt af Japan Karate Association (JKA) i 1957 – regler, der betyder, at kampene kan blive afgjort i løbet af en brøkdel af et sekund. Dette giver den fortættede stemning, som er Shotokan Cup’s særkende.

Traditionerne, kampreglerne, intensiteten og den japanske deltagelse gør Shotokan Cup til et helt ekstraordinært idrætsstævne uden sammenligning i Danmark, der kan og bør sidestilles med det japanske mesterskab. Som bevis herpå kan nævnes, at Shotokan Cup de sidste 40 år har været beæret af tilstedeværelsen af repræsentanter fra den japanske ambassade i Danmark samt af førende japanske forretningsfolk, JKA Danmark ønsker alle velkommen til Shotokan Cup.

Dato: Lørdag den 27. oktober 2012.

Indledende kampe kl. 10.00 – Finaler kl. 14.00 Sted: Sundbyøsterhallen Parmagade 8, 2300 København S. Du kan hente invitationen her

 

Japan Karate Association, Danmark (JKA DANMARK)