Kihon, Kata og Kumite
Selve træningen er delt op i tre elementer: Kihon, Kata og Kumite. De tre elementer hænger nøje sammen og kan ikke isoleret hver for sig. De har hver deres formål, som beskrevet nedenfor.
Kihon
Kihon er en træningsmetode baseret på at kunne gå mere i dybden med de forskellige teknikker. Man kan f.eks. pille enkelte teknikker ud fra kata og træne dem, uden at skulle huske en hel kata. Når bevægelserne “sidder” kan man sætte dem tilbage i kata’en igen for at få helheden med. Kihon kan også trænes med henblik på, senere at skulle stå overfor en modstander. Når først man er blevet fortrolig med teknikkerne, kan man så afprøve dem på en modstander.
Kihon kan trænes på mange måder, enten med enkelte teknikker såsom: jodan oi-zuki eller med mange teknikker som f.eks: Gyaku-zuki, maegeri oi-zuki, gedan barai. Oftest trænes teknikkerne i kihon, ved at gå 5 skridt frem, men kan også trænes hvor man bliver på stedet og skifter mellem forskellige Dachi (stillinger) og hånd teknikker. Kihon er en vigtig træningsmetode til at gøre stillingerne stærke, træne hurtighed og præcision.
Kata
Kata er en tænkt kampsituation mod flere modstandere. Kata er sammensat af en række forsvars- og angrebs teknikker i nøje fastlagt rækkefølge og hver enkelt bevægelse har en ganske bestemt mening og hensigt. Træning af kata stiller derfor meget høje krav til udøverens præcision og koncentrationsevne. Kata er en vigtig del af den daglige karatetræning og et vigtigt fundament for den videre udvikling som karate-ka (en der træner karate).
I vor stilart har vi 26 kata, de første 5 kata (Heian kata) er “trænings” kata, deres formål er at træne teknikker, vendinger, balance og evnen til at kombinere de forskellige teknikker. De danner ydermere baggrund for de kata, som man træner senere og det er derfor vigtigt at træne dem korrekt og ikke negligere dem til fordel for andre mere “spændende” kata. Hvis man på et tidligt tidspunkt får dårlige vaner og indøver teknikkerne på en forkert måde, er det utroligt svært senere hen at ændre på det.
Kumite
I kata lærer vi at bekæmpe imaginære modstandere med et helt spekter af forskellige teknikker. I kumite lærer vi at bruge disse teknikker mod en modstander. Kumite er i træningen delt op i forskellige former, der har til formål, at træne bl.a; Overblik, afstands-bedømmelse, timing og rigtig brug af åndedræt/kime.
De første kumiteformer er med aftalte angreb, hvor teknikkerne skal auto-matiseres og det er her vigtigt, at alt indlæres korrekt og grundigt, da de første kumite former danner basis for den frie kamp, der kommer senere hen. Vi starter med Gohon kumite (5 skridts aftalt kamp), Kihon Ippon kumite (Et skridts aftalt kamp), senere kommer jiyu ippon kumite (Et angreb, fri kamp). Efter det kommer jiyu kumite (fri kamp).
Jiyu kumite
Er den mest avancerede del af karate. På mange måder kan den minde om boksning med den væsentlige undtagelse, at angrebene standses, lige før der opnås kontakt med målet. Grunden hertil er, at der kunne opstå farlige situationer, hvis en af kæmperne ramte modstanderen med et nøjagtigt ført angreb. Den der begynder på Jiyu Kumite for tidligt, uden først at have trænet de fundamentale grundteknikker nok, vil meget hurtigt blive overhalet af den person, der har trænet sine grundteknikker længe og samvittighedsfuldt.
Shiai kumite (konkurrence karate)
I shiai kumite afholdes konkurrencer med det ene formål at bedømme deltagernes evner. Det er vigtigt at understrege at der i dag er en tendens til at lægge alt for stor vægt på at vinde turneringer. Selve kampen består af en fri udveksling af stød, slag, spark og parader, indtil en af deltagerne får et præcist gennemført angreb ind mod en af modstanderens vitale dele. Kampen standses og alt efter graden af den udførte teknik, eller mangel på samme, gives et helt (Ippon) eller halvt point (Wazari).
Bedømmelse
Nøjagtigheden og effektiviteten af et stød, slag eller spark mod det tilsigtede mål, afgøres bl.a. af følgende ting: korrekt stilling og balance af kroppen (før og efter angreb), kraftfyldt angreb eller svagt angreb, og rigtig afstand i afslutningen af angrebet.